Forskning på søvnområdet har været i eksplosiv vækst over de seneste år, hvor spørgsmål om teknologi, blåt lys og naturlige døgnrytmer har været i fronten. Lys og mørke har en afgørende betydning for, hvordan vi sover, om vi sover, og om vi vågner udhvilet. Derfor sover vi generelt også kortere tid om sommeren, fordi vi vågner i takt med, at solen står op, mens det om vinteren kan være kropumuligt at tvinge kroppen til en vågen tilstand. Hvordan det kan være, vil vi lære dig mere om i dette blogindlæg. Du vil lære om, hvordan lys påvirker din søvn, og hvordan du kan skabe de bedste forudsætninger for at få en succesfuld nattesøvn – både om vinteren og om sommeren.
Derfor er mørke og lys de vigtigste faktor for døgnrytmen
Helt basalt set er kroppen indrettet på en sådan måde, at den producerer søvnhormonet melatonin, når vi sover. Sådan har det altid været, og sådan har vi længe tænkt, men forskningen har for mange år siden afsløret en vigtig faktor bag den naturlige udløsning af melatonin: mørke. Det betyder altså også helt basalt set, at din krop skal arbejde tusind gange hårdere for at producere en følelsen af søvnighed, hvis der ikke er mørkt, når du skal sove. Når vi om sommeren vågner tidligere end om vinteren, er det derfor også, fordi solen står tidligere op, hvilket betyder, at melatoninproduktionen stopper tidligere end om vinteren. Hvis du derfor har svært ved at falde i søvn, bør du overveje mørklægningsgardiner og først og fremmest sørge for ikke at være begravet i lyset fra din mobiltelefon, lige inden at du skal sove.
Døgnrytmebelysning er en game changer – både for private og virksomheder
I håb om at forbedre og stabilisere menneskers søvnkvalitet på tværs af mørke og lyse sæsoner, er døgnrytmebelysning kommet på markedet. Døgnrytmebelysning tager udgangspunkt i, hvordan lys påvirker vores energiniveau, vores evne til at sove samt evne til at vågne. Døgnrytmebelysning er derfor bygget op med det formål at genskabe de gavnlige effekter, som vi finder i naturligt lys, der fortæller os, hvornår vi skal sove, hvornår vi skal vågne og egentlig også, hvornår vi skal arbejde. I dag finder du døgnrytmebelysning på diverse sygehuse, plejehjem, institutioner og også private hjem, hvor du vil opleve, at lyset forandrer sig i takt med døgnets gang. Det starter derfor med lys, der mimer en blid solopgang, derefter kraftigt dagslys og til sidst en mørk og lun belysning.
Det skal hjælpe med at fortælle din krop – uafhængigt af årstid – hvornår du har brug for at producere melatonin, og hvornår du ikke har brug for det. Derfor har døgnrytmebelysning også haft stor indvirkning på arbejdspladser, hvor der arbejdes om natten. Her kan man manipulere med mængden af lys og derfor tilføje den fornødne energi, der skal til for at arbejde om natten.
