Hvis du har for vane at smide dine elpærer i skraldespanden sammen med resten af dit affald -måske grundet manglende viden om de skader, elpærer kan forårsage - så læs med her. Korrekt afskaffelse af elpærer har en stor betydning for miljøet. Ifølge miljøstyrelsen ender ca. 131 tons kviksølvholdige sparepærer i de forkerte skraldespande, og derfor skal nogle sparepærer leveres ind som farligt affald. Her kommer vi med en overskuelig oversigt over, hvordan du afskaffer dine pærer korrekt.
Sorter dine elpærer for miljøet
En af de helt store grunde til, at du ikke skal smide elpærer i affaldet, er det kviksølv, som de indeholder. Kviksølv har konsekvenser for miljøet, specielt hvis det blot smides ud i en almindelig skraldespand. Fra en almindelig skraldespand vil en pære afgive små mængder af kviksølv, som vil kunne sprede sig og ophobe sig i fødekæden. Det kan have alvorlige konsekvenser - både i forhold til miljøet og vores sundhed. Derfor kan det ikke siges nok: Du skal sørge for at afskaffe dine elpærer korrekt. Både for miljøets skyld, men også for din egen.
Smid ikke elpærer i affaldet sammen med dit restaffald
Først og fremmest er det vigtigt, at du ikke bare smider alle dine gamle elpærer i en almindelig skraldespand. Der er dog to undtagelse. To typer pære, du forsvarligt kan smide i den almindelige skraldespand:
- Glødepærer
- Halogenpærer
Du skal blot sørge for at pakke disse forsvarligt ind, så de ikke skærer hul i posen.
Hvis du smider de restende elpærer ud i skraldespanden på samme måde, vil pærerne ikke kunne blive genbrugt. Hele 98 % pærer kan blive genbrugt, hvis de sorterers forsvarligt i forhold til reglerne på området. Derfor er det vigtigt, at du kigger på din pære, før du smider den i skraldespanden. Hvis pæren hverken er en halogen- eller glødepære, skal du stoppe op og få elpæren bortskaffet på anden vis. Det er der mange grunde til. Både lysstofrør og en sparepære indeholder fx kviksølv. Ingen grund til at forurene, når dette nemt kan løses.
Affaldssortering afhænger af typen af pære
Hvordan ved du så, hvilke pærer skal på genbrug? Vi har slået fast, at glødepærer og halogenpærer kan pakkes ind og smides ud i skraldespanden med dit restaffald, men hvad med dine andre pærer? Både LED pærer, sparepære og lysstofrør skal afleveres på genbrugspladsen.
LED pærer skal afleveres, fordi der er flere af komponenterne, som med stor sandsynlighed vil kunne blive genbrugt. Ikke mindst fordi elektronik og diverse produkter med elektroniske komponenter i mange kommuner anses som farligt affald. Derfor må en LED pære ikke komme i en almindelig skraldespand.
Også sparepærer og lysstofrør skal afleveres på genbrugspladsen, fordi de kan genbruges og samtidig også betragtes som farligt affald. Her skal de to elpærer i hver deres beholder, så sørg for at sætte dig ind i skiltningen, så du ikke smider pæren det forkerte sted hen.