Sådan monterer du din lampe og tilslutter den

Du kan sagtens selv stå for opsætning og montering lamper i hjemmet. Det er dog altid godt, når du har med elektricitet at gøre, at have en smule baggrundsviden. Læs derfor med i denne guide og bliv klogere på, hvordan du opsætter og monterer en lampe.

 

Husk sikkerheden, når du monterer lamper

Når du kaster dig ud i at montere en ny lampe, skal du overveje, om du har gjort dig de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

  • Afbryd strømmen, så du undgår at få stød, og husk at det ikke er nok bare at slukke den kontakt hvis elektricitet, du arbejder med.
  • Sørg for at tjekke, om der er spænding i det område, du arbejder med. Det kan du gøre ved hjælp af en polsøger, som vil lyse op, hvis der er spænding.

 

Få fat i det rigtige udstyr

Korrekt udstyr er vigtigt for at kunne udføre opgaven.

  • Polsøger
  • Kabelsaks
  • Ligekærvet skruetrækker (en ’’flad’’ skruetrækker)
  • Lille skruetrækker

 

Du skal eksempelvis have en polsøger, så du kan være sikker på, at du har gjort dig alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med monteringen af en lampe. En polsøger koster ikke mange penge, og når du en anden gang skal sætte en lampe op, vil du være glad for dit køb. Når du har alle disse redskaber, vil du kunne montere en lampe.

 

Sådan klargør du ledningerne

For at du kan sætte ledningerne på lampeudtaget, er det nødvendigt, at du klargør dem.

  • Skær ca. 4 cm af ledningens yderste lag af. Vær opmærksom på ikke at skære i de tre tynde ledninger over, som løber inde i den under selve ledningen. Kommer kobbertrådene til syne, så har du skåret for dybt. Klip derfor hellere ledningen over på ny og fjern den yderste del af ledningen igen.
  • Herefter kommer tre små ledninger til syne: En blå (N), en brun (L) og en grøn/gul (jord).
  • Skær nu 6 mm af plastikken på disse ledninger, så der kommer kobbertråd til syne – vær igen opmærksom på ikke at skære kobbertrådene over.
  • Kobbertråden på hver enkelt lille ledning snor du lidt, og så er ledningen ellers klar til at blive sat på lampeudtaget.

 

Tilslutning til lampeudtag

Når du skal tilslutte lampen til lampeudtaget, er det vigtigt, at du monterer de enkelte ledninger i de rette klemmer. Der er fire klemme, som er markeret som N, M1, M2 og Jord.

← Ældre opslag Nyere opslag →