Indret med smuk belysning i hjemmet

Bliv klogere på belysning i hjemmet

Belysning kan på mange måder præge indretningen, og derfor er der også rigtig mange muligheder for dig, der ønsker at bruge belysning i hjemmet. Boligbelysning er mere end blot bare at sætte en lampe op et sted i din bolig. Hvis du bruger belysningen og overvejer din placering af lamper, kan god belysning medvirke positivt til din indretning og fuldende æstetikken i din indretning.

Det er dog ikke altid nemt at skabe optimal belysning i alle hjemmets rum, derfor giver vi dig hos Lumega Home et par råd til, hvad du skal overveje.

   

Vælg den rigtige farvetemperatur i din belysning

Når du skal vælge den helt rigtige belysning i hjemmet, er det først og fremmest vigtigt, at du tænker over farvetemperaturen på den lyskilde, du vælger. I nogle rum er det naturligt med et lidt koldere lys (3000K eller 3500K), mens andre rum kræver en varm lyskilde (2200K – 2700K). Eksempelvis vælger mange en lidt koldere rumbelysning i køkkenet og på badeværelset. Grunden hertil er, at det er rum, hvor det er vigtigt, at du kan se, hvad du laver. Det er lys med en lidt koldere farvetemperatur godt til.

Du kan få mange forskellige lamper, hvor du kan tilpasse farvetemperaturen. Så uanset om du ønsker en frithængende pære, spots eller noget helt tredje over køkkenbordet, kan dette ved at vælge en lidt koldere farvetemperatur være den helt optimale belysning.

Varmt lys er mere afslappede. Derfor passer det godt som generel rumbelysning, men især også i stuen og andre rum, hvor du ønsker en mere hyggelig stemning.

Vælg lampe efter rummets funktion

En anden overvejelse, du kan gøre dig for at finde den helt rigtige belysning, er at tænke over, hvad rummet skal bruges til. Dette har nemlig stor betydning i forhold til, hvad der vil være god belysning i det pågældende rum. Det hænger lidt sammen med det at vælge den rigtige farvetemperatur, men handler samtidig også om den rigtige placering af lamper.

Vælg lampe efter hyggeparamtret

Søger du rumbelysning til med plads til afslapning? Det kan f.eks. være stuen. Så skal du tænke over, at både placeringen af lamper og selve belysningen skal lægge op til hygge. Det kan du både gøre ved at vælge den rigtige farvetemperatur, men også ved at tænke over, hvilke lamper du vælger, og hvordan du placerer dem i rummet. Her kan du f.eks. vælge standerlamper eller flotte bordlamper, som både tilfører rummet noget æstetisk, men samtidig også skaber en hyggelig og afslappende stemning. Andre lyskoncepter som lamper med indirekte blødt belysning kan være med til at danne en hyggelig og et kunstnerisk udtryk i rummet.

   

← Ældre opslag Nyere opslag →