Med et særligt fokus på væglamper, vil vi i dette indlæg guide vi dig igennem, hvilken lampe du skal vælge til boligens forskellige rum.
Lamper findes i mange forskellige afskygninger - pendler, plafoner, spots, gulvlampe, bordlamper, loftslamper og væglamper. De forskellige lampetyper har hver deres egenskaber og styrker - de komplementerer hinanden på forskellig vis i indretningen, det er derfor en særdeles god ide at blande / kombinerer de forskellige lampetyper.
Væglampen er en af de mere oversete lampetyper, det kan der være mange årsager til. En mulighed kunne være lampens behov for vægmontering og dermed pladsbehov eller det faktum at det er en svær lampetype at placere i hjemmet. Før i tiden var væglampen en essentiel del af belysningen: Går man helt tilbage til denne lampetypes middelalderlige oprindelse, hvor væglampens forfædre “faklerne” blev fastgjorte på ’’væggen’’, var det en særdeles vigtig lyskilde.
I dag bliver væglampen ofte valgt ud fra dets designudtryk, hvor lampen kan være et kunststykke i sig selv med dets skulpturelle udtryk. Afhængig af væglampens udformning og design kan lyset enten være direkte eller indirekte (imod væggen), samt lyse opad eller nedad.
Udover at tilføre et æstetisk udtryk til indretningen, så kan væglampen ligeledes bruges som funktionel belysning. Placer eksempelvis en væglampe i læsehjørnet - her vil væglampen eventuelt blive brugt som en funktionel læselampe. Placeres en væglampe ved skrivebordet i stedet for en bordlampe (eventuelt for at spare bordplads), så får væglampen ligeledes en funktionel funktion som arbejdsbelysning. Arbejdsbelysning eller ’’opgavebelysning’’ drejer sig først og fremmest om at belyse en given ’’arbejdsopgave’’ således at den givende lampetype får en decideret funktion i stedet for blot at være til pynt.
Væglampen er ligeledes en sikker vinder, hvis eventuelt kunst skal oplyses/belyses. Et spot kunne ligeledes være en mulighed, dog har væglampen den egenskab at den ofte skaber mere intimitet og hygge end eksempelvis et spot kan tilføre. Spejle kan ligeledes flankeres med én eller flere væglamper. Derudover kan denne lampetype bruges til at fremhæve arkitektoniske elementer og skabe interessante highlights og skyggebilleder afhængig af placeringen, lysets retning og rummets/arkitekturens inddragelse.
Generelt kan væglampen bruges meget forskelligt alt afhængig af hvilket rum lampetypen placeret i.
Badeværelset:
Benyttes væglamper på badeværelset ses den ofte i selskab med badeværelsesspejlet. De flankerer gerne badeværelsesspejlet på hver side hvor de skaber en symmetri og visuel balance. Denne placering af væg belysning er ligeledes med til at skabe en jævn belysning der begrænser og udjævner skyggedannelser - hvilket er en fordel når der eksempelvis lægges makeup eller når morgenbarberingen skal ordnes. Når man vælger badeværelsesbelysning er der vigtigt at vælge en lampe (uanset designudtryk) med den korrekte IP-klassificering, så du sikrer dig at lampen kan tåle at hænge i et vådrum, hvor den udsættes for fugt.
Soveværelse:
Væglamperne er et klassisk valg som belysning i soveværelset, hvor de ofte bliver valgt som sengelamper. Enten en enkelt lampe eller hvis man har en dobbeltseng, på hver side af sengen, hvor symmetri skaber en visuel balance. Væglamperne kan enten integreres i væggen, hvor ledningerne indfræses i væggen, hvis tænd/sluk knappen er monteret på væglampen. Er tænd/sluk knappen derimod monteret på ledningen, kan det være en fordel at have ledningen frithængende og gemme den af vejen på anden vis.
Køkken:
Alt afhængig af køkkenets udformning og indretning kan forskellige typer lamper være det rette valg. Ønsker du at supplere eventuelle loftslamper og/eller spots med en mere direkte/fokuseret belysning af bordpladen, så kan væglampen være det rette valg. I køkkenet kan væglampen være med til at skabe den rette arbejdsbelysning ved madlavning, bagning etc. Har du overskabe kan spots med fordel placeres herunder og give dig en rette arbejdsbelysning på køkkenbordet. Uanset hvordan dit køkken er indrettet findes der belysning som kan supplere dine behov. Læs mere om belysning i køkkenet her.
Stuen:
I stuen kan væglampen være med til at skabe “lysrum” i rummet, brug med fordel væglamper som læselamper i hygge/læsekrogen. Vær obs på placeringen af lampen ift. blænding.
Gang/entre:
Væglamper kan være særdeles effektive og brugbare i gangarealer og entreer. De kan enten lyse opad mod loftet og/eller nedad på gangens eller entreens gulvareal.
Vi håber, du er blevet klogere på, hvilken lampe du skal vælge til boligens forskellige rum. Læs mere om belysning af gangareal og entre.