Når man taler om indendørs belysning, så handler det om mere en blot valg af lamper. Både placeringen af lamperne samt valg af pæretype har ligeledes stor indflydelse på rummet. Du har mulighed for at udnytte rummet samt forbedre dit indeklima ved, at bruge lyset bevidst og vælge det rette lys.
Hvilken betydning har belysningen?
Valg af lamper og dets lys, er en væsentlig, men en ofte overset faktor for indeklimaet. I sommerhalvåret, hvor vi på vores breddegrad, har rigeligt med dagslys, er det let at glemme at tænke på indendørsbelysningen. I vinterhalvåret derimod, der mærkes mørket i særlig høj grad, vores indendørs arealer kan ofte føles mørklagte selvom vi har mange lamper i rummet. En lampe og dets lys ændre rummets karakter markant, derfor er det vigtigt at være bevidst om hvad man vil opnå med belysningen. Mange tænker mere på lampens design, end det lys den udsender. Effekten af lampens lys mærkes først, når behovet for lampens lys opstår, eksempelvis efter mørkets frembrud. Både mængden af lamper, deres placering, valg af pærer og selve lampernes udformning har betydning for hvordan rummet tager sig ud. Vær opmærksom på lampens funktion og lys – hvad vil du gerne opnå med lampen? Hvor skal den hænge eller stå? Hvilken stemning skal den skabe? Særligt lampens udformning har betydning for lysets spredning og dermed effekt på rummet.
Lys, retninger og udformning – har det betydning?
Mange tænker først og fremmest på lampens design – det er sjældent selve lampens lys der er i fokus, når nye lamper udvælges. I dagslys er en lampe et designobjekt på lige fod med en stol – men om natten er det ikke meget lys du får ud af din stol, vel? Derfor er det særdeles vigtigt at vælge en lampe der givet et godt og funktionelt lys, alt efter hvad lampen skal bruges til og hvor den placeres. Lampens udformning har indflydelse på hvordan lyset falder i mørket – har din lampe eksempelvis en lystæt skærm (hvor intet lys slipper ud) over dit spisebord, så falder lyset kun direkte ned på spisebordet. Loftet vil være mørklagt og du har her skabt dit et <i>lysrum</i> i din spisestue – et lysrum med fokus på spisebordet. Ønsker du derimod et andet scenarie, hvor at lyset både falder på spisebordet og på loftet, for at få et mere oplyst rum, kan du sælge en lampe med åbning i både top og bund. En lampe med diffust lys kan ligeledes være løsningen – det kunne være en lampe med en skærm af sandblæst glas, hvilket vil lade lyset skinne ud gennem skærmen og derved oplyse hele rummet. Lampen du vælger her har betydning for rummet og særligt lampens udformning har betydning. Udformningen af lampen dirigerer lyset i en given retning, hvilket derfor ligeledes skaber mørke områder i rummet.
Direkte lys – nedadrettet lys:
Vælger du en lampe med en lukket skræm af eksempelvis metal, hvor lyset kommer du af lampens bund, så vælger du belysning med nedadrettet lys. Det kan både være væglamper, gulvlamper eller pendler. Dette valg er særligt godt hvis du vil skabe en hyggelig læsekrog, sengebelysning eller en hyggelig stemning i rummet. Direkte lys skaber fokus og er med til at skabe et ’’rum i rummet’’. I mørket kan eksempelvis din stue være opdelt i tv-stue og læsekrog. Stemningen er ikke nødvendigvis den samme og koncentrationsniveauet er muligvis også forskelligt. Kombiner gerne lamper med direkte lys med lamper der udfylder andre funktioner såsom diffust lys.
Indirekte lys – opadrettet lys:
Vælger du en lampe med en lukket skræm af eksempelvis metal, hvor lyset kommer du af lampens top, så vælger du belysning med opadrettet lys. Det kan både være væglamper, gulvlamper, uplights eller pendler. En lampe med denne egenskab er særlig god til at supplere den øvrige rumbelysning eller som effektbelysning. Da lampen giver lys opad, hvilket med høj sandsynlighed oplyser loftet, skabes en god grundbelysning, som kan udjævne lysforskellen på dine øvrige lamper. Generelt er det en god ide at gøre brug af forskellige lamper, som udfylder forskellige funktioner.
Koncentreret lys – rettet lys:
Med koncentreret lys menes lys med en bestemt retning, en retning som oftest kan justeres. Det kunne eksempelvis være spots eller blot lamper med en smal lystæt skærm så lyskeglen bliver mere fokuseret. En lampe med koncentreret lys er perfekt til arbejdspladsen/arbejdsbordet eller på hjemmekontoret. En sådan type lampe kan ligeledes bruges til at skabe fokus, oplyse detaljer eller som effektbelysning. Det kunne eksempelvis være fokuseret lys på et maleri eller oplysning af et træ i en park. Mulighederne er mange med koncentreret lys, det kan skabe dramatiske effekter eller highlighte lige præcis det du ønsker folk skal se. Igen er det en god ide at gøre brug af forskellige typer lamper med forskellige egenskaber, alt afhængig af hvilken effekt du gerne vil skabe.
Diffust lys – spredt lys:
Sidst med ikke mindst diffust lys – diffust lys er generel belysning i et rum. Denne effekt kan både skabes ved brug af loftslamper, væglamper eller pendler. Er lampen eksempelvis lavet af glas, klart eller sandblæst, så har lyset mulighed for at slippe ud gennem hele lampen, hvilket skaber lys i hele rummet (spredt lys) i stedet for blot én enkelt retning. Denne type belysning har stor fordel af at kunne justeres i lysstyrken, hvilket generelt gælder for alle typer lamper. Med en mulighed for at justere lysstyrken, altså hvor meget lampen skal lyse, har du mulighed for at skabe præcis den stemning du ønsker.