Belysning i køkken

7-trins guide til valg belysning i køkkenet

Trænger dit køkken til fornyelse eller står du overfor en total renovation af dit køkken – så får du her en guide til hvad du skal være særligt opmærksom på i forhold til placering af lys i køkkenet og general belysning i køkkenet. Lys/lamper er oftest det sidste der bliver indkøbt og sat op når man står og skal lave nyt køkken. Det kan også være at det er tid til at pifte sit køkken lidt op med ny belysning. Men hvad skal du være særligt opmærksom på når du køber dine nye lamper? Herunder er vores guide med 6 punkter, som vil gøre det lettere for dig at tage den rette beslutning. Belysning og valg af lamper er nemlig et helt kapitel for sig og der er betydelig stor forskel på at købe et nye skærebræt til køkkenet eller skifte lamperne ud. Skærebrættet tjener samme formål i dagtimerne og de mørketimer – mens belysningen (dit lampevalg) går fra at være et æstetisk element i din indretning, til at blive et afgørende element for at kunne orientere sig optimalt i køkkenet.

  1. Hvad er rummets funktion?
  2. Hvilken betydning dit køkkens farve og materialevalg?
  3. Placering af lys i køkken?
  4. Hvilken betydning har lysets distribution?
  5. Farvegengivelse – hvorfor er det relevant?
  6. Hvorfor er lysstyrken vigtig?
  7. Hvilken betydning har lampetypen?

 

  1. Hvad er rummets funktion?

Noget af det vigtigste når man indretter med lys er at tænke på noget så banalt som rummets funktion. Det vil sige, at man skal gøre sig klart hvilke primære og sekundære funktioner det givende rum besidder. Taler vi om køkkenet er den primære opgave, som oftest, madlavning – det vil sige du skal her have fokus på at skabe lys der ’’understøtter’’ madlavning. Og hvilke opgaver knytter sig således til madlavning? Det kunne eksempelvis være skære/snitte arbejde, skylning af grøntsager, stegning, bagning osv. Fælles for alle disse opgaver der er forbundet med madlavning er, at de bliver udført enten på bordpladen eller i bordpladehøjde. Kort sagt vil det altså sige, at du skal sørge for at der er nok belysning over dit køkkenbord. Rummets funktion har altså stor betydning for alt fra lysets specifikationer til lysets distributionen.

 

  1. Hvilken betydning dit køkkens farve og materialevalg?

Hvad har overfladen på din køkkenbordplade eller det generelle materialevalg og farver i dit køkken med belysningen i køkkenet at gøre? Alt lige fra dit køkkens vægfarve til bordpladens materiale samt farve påvirker lyset – det er derfor godt at være opmærksom på køkkenets materialer og farver for at kunne skabe den rette effekt og lysmængde for dig. Som eksempel vil en mørk bordplade absorbere en del af lyset, der vil derfor være brug for mere belysning i dit køkken end hvis du havde en lys bordplade. En lys bordplade vil derimod reflektere end del af lyset, her er der derfor en god ide at benytte en lavere lysstyrke. Derudover er materialet vigtigt, har du eksempelvis en marmorbordplade, vil dets blanke overflade have en reflektiv effekt på lyset. Hvorimod en mat træbordblade vil reflektere mindre af lyset tilbage – mindre genskin. Refleksioner kan være generende for øjet, hvilket er en individuel afvejning hvor meget eller lidt der skal til for dig før du føler dig generet af lysets reflektion. Som huskeregel så giver blanke overflader, såsom glas, marmor og stål mere genskin end matte overflader såsom råt træ eller skiffer.

 

  1. Placering af lys i køkken?

Lampens placering har betydning for hvordan lyset falder (hvorledes lyset bliver distribueret), samt hvor meget lys der lander på de respektive flader. Hænger du lampen for højt oppe vil du opleve at der falder mindre lys på selve bordpladen og hvis du hænger lampen for lavt, vil der komme meget lys på bordpladen. Der opstår derudover også andre udfordringer ved en lavt hængende lampe, den kan eksempelvis genere dit synsfelt og være til gene for dit arbejde.

 

  1. Hvilken betydning har lysets distribution?

Det er en god ide at tænke på distributionen af lyset på diverse flader når lampen skal indkøbes eller hænges op. Lampens udformning/design påvirker distributionen af lyset – udformningen definerer lysets retning, samt hvor stor en mængde der vil falde på brugerflade. Hvis det er en smal lampe, så vil lyskeglen og dermed lysmængden være mindre på bordpladen. Det er ligeledes en god ide at tænke over hvilket materiale din lampe er lavet af, da dette har betydning for lysets spredning, retning og distribution. En lampe kan enten give

  • Direkte lys - eks. en lampe lavet af et lystæt materiale der lyser nedad mod bordpladen såsom vores Vera pendel.
  • Indirekte lys – eks. En lampe af et lystæt materiale der lyser opad eller ind mod en væg såsom vores Saga væglampe.
  • Kombineret direkte og indirekte lys – eks. en lampe lavet af et lystæt materiale der både lyser opad eller nedad mod bordpladen.
  • 360 graders lys – eks. en glaspendel såsom vores Dagny eller Drop pendel.

Gør dig tanker om hvor og hvordan du gerne vil have lyset til at falde, når du skal tage stilling til placering af lys i køkkenet. Så gør det din lampejagt meget lettere og overraskelsen mindre, hvis lampen ikke giver det, lys du forventede.

 

  1. Farvegengivelse – hvorfor er det relevant?

Farvegengivelsen er særlig vigtig når du laver mad, da en god CRI/Ra (color rendering index) har betydning for hvordan du oplever dine råvarer. Skalaen går fra 0-100, hvor 100 er den bedste farvegengivelse. Finder du en lyskilde/pære med en CRI/Ra- værdi på 80+, så vil du opleve en god farvegengivelse. Har du en lyskilde / pære med en dårlig farvegengivelse vil eksempelvis dine grønsager se ’’gamle’’/uappetitlige ud. En grøn agurk vil synes gullig i forhold til, hvis du har valgt en lyskilde med en god farvegengivelse. Kort sagt: lysets CRI / Ra-værdi er vigtig da det angiver lysets evne til at gengive den farve objektet ville have i dagslys.

 

  1. Hvorfor er lysstyrken vigtig?

Et andet spørgsmål, som tit rejser sig er, hvor mange lumen i køkkenet? Lysstyrken spiller ligeledes en væsentlig rolle, i valget af lyset til dit køkken. Når man nu har været ude og investere i nye lamper til køkkenet, så ville det da være rart at man rent faktisk kan se hvad man laver i køkkenet. Underbelyste bordplader, hvilket vil sige mørklagte bordplader og/eller rum, giver et dårligt arbejdsmiljø. Overbelyste bordplader og eller rum giver ligeledes et dårligt arbejdsmiljø, da der vil være alt for meget lys og intet øjet kan hvile på. Lysstyrken måles i lux (lx) og for professionelle kokke er der standarder for hvorledes lysets specifikationer skal være. I private hjem bruger man ikke disse standarder – dog er det en god ide at skæve lidt til standarderne, hvis du gerne vil have en god belysning. Professionelle kokke har eksempelvis 500 lx på bordpladen, hvor private hjem sagtens kan nøjes med 250-300 lx på bordpladen.

 

 

  1. Hvilken betydning har lampetypen?

Der findes mange forskellige typer lamper, såsom gulvlamper, loftslamper, væglamper ect. Men hvilken lampetype er mest optimalt til et køkken? De mest typiske lampetyper i køkkenet er: spots, væglamper og pendler (loftslamper). Spots er en lampetype der enten bliver monteret i loftet eller under overskabene. Når et spot placeres i loftet, skaber det en fint jævnt lys i køkkenet, monteres de derimod på undersiden af overskabene, så giver de et godt direkte lys på bordpladen. Væglamper, monteres som navnet, på væggen og giver enten et direkte lys nedad mod bordpladen eller loftet, men en væglampe kan ligeledes givet et diffust lys, hvis lampen giver 360 graders belysning. Derudover kan væglamper give et indirekte lys, hvilket vil sige at de lyser opad mod væggen og loftet, det er også muligt at din væglampe kan give på direkte og indirekte lys på samme tid. Nogle typer væglamper kan drejes, således at du får medbestemmelse i hvordan lyset skal komme ud af din lampe. Væglampen belysningsmuligheder er de samme for loftslamper, de kan ligeledes levere direkte lys, indirekte lys, en kombination af både direkte og indirekte lys, samt 360 graders diffust lys.

 

Slutteligt så kan det være du undrer dig over, hvor mange lamper dit køkken bør bestå af? 

Det afhænger af et par ting. For det første skal du tænke på størrelsen af dit køkken. Hvis det er lille, har du måske kun brug for en eller to lamper. Men hvis det er større, har du brug for flere lamper for at sprede lyset jævnt i hele rummet. For det andet skal du overveje dine madlavningsvaner. Hvis du er en person, der kan lide at bruge meget tid i køkkenet, har du brug for lysere lys, så du kan se, hvad du laver. Men hvis du er en person, der bare går ind og ud af køkkenet, er det tilstrækkeligt med pærer med lavere effekt. Uanset hvor mange lamper du vælger til dit køkken, skal du bare sørge for, at de afgiver nok

 

 

Vi håber, du i denne guide er blevet klogere på belysning i dit køkken og har fået besvaret spørgsmål omkring placering af lys i køkkenhvor mange lumen i køkken og hvor meget lys i køkken?

← Ældre opslag Nyere opslag →