6 steps til belysning i soveværelset

Hvordan finder man den rette belysning til soveværelset? Først er det en god ide at gøre sig klart hvad soveværelsets primære funktioner / aktiviteter er, såsom at sove, vågne og eventuelt påklædning. Mange har en form for tøjopbevaring såsom et eller flere skabe eller måske et helt walk-in i forbindelse med soveværelset. Derudover er det en god ide at gøre sig tanker om hvilke materialer og farver ens soveværelse har eller skal have (hvis man er i gang med at fornye soveværelset). 

  1. Døgnrytme belysning
  2. Kontrol over lyset
  3. Materialer og farver
  4. Generel belysning
  5. Sengelampe
  6. Skab / walk-in belysning
  1. Døgnrytme belysning: Et soveværelses fornemmeste opgave er at kunne understøtte en god nat søvn. Her er det en særlig god ide at tænke på belysningen. Mange har sikkert hørt at man helst skal undgå skærme lige inden sengetid – grunden til dette er de blå bølgelængder som skærmen udsender. Alt lys består af bølgelængder og de blå påvirker hjernens produktion af hormonet: Melatonin. Melatonin hormonet kaldes også for søvnhormonet – da det hjælper med at regulerer vores døgnrytme og vores søvn. Melatonin bliver dannet når det er mørkt, hvilket bevirker at man bliver søvnig. De blå bølgelængder i en normal pære modvirker denne produktion af melatonin. Så overvej at brug en pære såsom Philips Hue (en pære der kan bruges som en slags døgnrytme belysning) til at kontrollere belysningen på soveværelset i de mørke timer, hvis du gerne vil have en god nat søvn. Indstil din belysning til en lav lysstyrke og gerne ’’varm orange’’.
  1. Kontrol over lyset: Kender du det, at om sommeren når solen begynder at stå tidligere op, så kan det være sværere at sove længe? Det er grundet at det tidlige morgenlys påvirker/nedsætter vores melatonin og derved får os til at vågne. Døgnrytme belysning har altså ligeledes en effekt på morgentimerne og særligt i vintermånederne, hvor der er færre lyse timer. Lyskilder fra eksempelvis Philips Hue kan kontroller både ift. temperaturen (varm eller kold belysning), lysstyrke og tænd/sluk funktion. Det er en god ide at bruge wake-up light, så man kan blive vækket på en behagelig måde i vinterhalvåret ligesom solen kan. Pærerne kan indstilles til at tænde (Og slukke) når det passer dig at stå op eller gå til ro.
  1. Materialer og farver: Hvorfor er det relevant at tænke på materialer og farver, når man skal vælge belysning til soveværelset? Farven på vægge, gulve eller lofter har betydning for hvor meget lys der er behov for. Har du meget mørke farver i dit soveværelse, så absorberes meget af lyset, hvorved der behøves mere lys. Omvendt hvis du har et meget lyst soveværelse, så reflekteres lyset mere og der er muligvis behov for mindre lys. Materialerne er ligeledes vigtige – har du eksempelvis et højglansskab, så reflekteres lyset heri og kan skabe generende refleksioner, hvos lyset falder forkert på overfladen.
  1. Generel belysning: Et soveværelse har godt af at blive belyst med en form for generel belysning. Nogen bruger indbygnings spots andre bruger en (eller flere) pendler til at skabe en behagelig og stemningsfuld orienteringsbelysning i soveværelset.
  1. Sengelampe: Sengelampe(r) er altid en god ide. Hvad end du placerer den/dem på natbordet eller på væggen. Som oftest bruger natlamper/væglamper en E14 pære (lille pære), pga. fatningen er mindre. Vær opmærksom på dette, så du ikke får købt en forkert pære. Det kan ligeledes være en integreret pære, så behøver du ikke bekymre dig om pæren overhovedet. Sengelampe(r) kan være meget stemningsskabende og god belysning til aftenlæsningen. Gør dig derfor tanker om, hvad du gerne vil bruge sengelampen/sengelamperne til – skal du læse, lave kryds og tværs, kunne finde sengen eller noget helt fjerde. Lampen og pæren har indflydelse på, hvad du gerne vil bruge lyset til.
  1. Skab / walk-in belysning Har du et skab eller et walk-in i dit soveværelse eller i forbindelse med soveværelset – så er det en god ide at indtænke belysningen. Nogle vælger at lave lys inde i selve skabet, som eventuelt tænder når skabet åbnes (derved sparer du på strømmen). Andre vælger enten at supplere denne løsning eller at sætte indbygnings spots op foran skabene eller i midten af ens walk-in. Det er ligeledes en mulighed at sætte en skinne op med spots. Sidst men ikke mindst er pendler altid en mulighed – enten én eller flere pendler. Vælger du en pendel, så tænk på at den gerne skulle kunne belyse både et stykke af gulvet og også gerne tøjet, så du har mulighed for at fornemme farverne på tøjet inde på hylderne eller bøjlerne. Har du et spejl i forbindelse med dit soveværelse, så sørg for at der ikke kun kommer belysning oppefra når du står foran spejlet. Tænk på et prøverum, her gøres brug af vertikal belysning (belysning fra siden) for at få tøjet til at se bedst muligt ud på kroppen. Sæt eventuelt en væglampe op tæt ved dit spejl eller ret en spot hen imod spejlet. Vær obs på at ingen lyskilder lyser direkte ind i spejlet, da dette kan skabe generende lys i øjnene. Har du nogen sinde tænkt på hvad der sker med dit ansigt når der kun kommer lys direkte oppefra? Prøv at hold en tændt lommelygte op over dit hoved og observer skyggedannelserne i dit ansigt. Ikke just hensigtsmæssig. Prøv derefter at flytte den fremad foran dit ansigt. Bedre? Ja, skyggerne bliver mindre og dit ansigt tager sig bedre ud. Der er forfor mange prøverum gør brug af dette og grunden til at mange badeværelser har væglamper eller lys i spejlet.

Vi håber denne lille hurtige guide kan være en hjælpende hånd i din jagt mod den rette belysning til dit soveværelse. Du er naturligvis altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål til din belysning i soveværelset eller andre af boligens rum. Vi står altid klar til at hjælpe dig.

← Ældre opslag Nyere opslag →