Der findes mange måder at belyse en reol på, og den rigtige løsning afhænger af, hvilken type reol, der er tale om. Mange hylder kræver én type belysning, imens færre hylder kræver en anden. Vi anbefaler ofte LED lys, da denne type lys fylder mindre end andre lyskilder. Det er en fordel, da det gør, at lyskilden kan bygges ind i møbler. Hos Lumega Home har vi hjulpet mange kunder med at få den helt perfekte reol med lys, og vi vil gerne del ud af den viden. Derfor har vi her samlet fem af de bedste råd til lys i reoler.
1 - LED skinner under hver enkelt hylde
I reoler med hylder, som svæver på væggen, kan det være svært at få lyst de nederst hylder op. En løsning er LED skinner med LED bånd, som placeres under hver hylde. Det er en kompleks løsning, men perfekt, hvis du ønsker lys på alle hylder uden skyggevirkning.
Der findes mange måder at installere LED skinner på. Hvis man helt vil undgå ledninger, er der nødvendigt at indfræse skinnen i selve hylden. Det er dog lidt mere kompliceret. Er hylden lavet af metal eller lignende bruges typisk montagelim eller dobbeltklæbende tape. Når skinnen er monteret føres ledningerne ud i en af siderne, hvor der typisk anvendes en kabelkanal, så ledningerne gemmes væk. Har du brug for LED skinner, har vi hos Lumega Home kontakt til en producent, som er specialiseret i forskellige typer LED skinner. Dermed kan du få det helt perfekte reollys.
2- LED skinner med batteri og sensor
En anden løsning er også LED skinner, men skinner som i stedet fungerer ved batteri og sensor. Det er en smart løsning til skabe eller reoler med tøj, da lyset pga. sensoren vil tænde, når lågen åbnes. Derudover er der ingen ledninger, og det er ekstremt let bare at montere skinnerne med dobbeltklæbende tape. En ulempe kan dog være, at batterierne ved jævnlig brug vil blive brugt hurtigt op, ligesom lysstyrken ikke er så stærk. Derfor anbefales det at bruge LED skinner, som tilsluttes strøm, hvis der er behov for en stærkere lyskilde.
3- Loftskinner over reoler og kommoder
Er der tale om en reol eller kommode, kan man med fordel få lys ovenfra. Dette gøres ved at montere en strømskinne i loftet, som monteres direkte i et lampeudtag. En strømskinne fås som 1 faset eller 3 faset strømskinne. Forskellen er, om alt lyset tændes og slukkes på en gang, eller om der er mulighed for forskellige tændinger. Ofte bruges en 1 faset strømskinne i private hjem, mens en 3 faset bruges i butikker og lignende, hvor der er brug for mange spots.
Når der er strøm i loftskinnen, kan du installere spots i skinnen. Vær altid opmærksom på, at spots og skinne skal passe sammen. Der findes nemlig mange forskellige typer spots, og du kan både få spots med et varmt lys og en god farvegengivelse. Dermed kan du få det reollys, du ønsker.
4 - Væghængte spots
Det fjerde bud på, hvordan du bedst lyser din reol op, er ved hjælp af væghængte spot. Med denne løsning installeres selve armen på væggen med spottet ude for enden af denne arm. Fordelen ved denne løsning er, at alle hylder bliver oplyst. Samtidig får du minimal skyggevirkning, da skinnen netop er rykket ud fra væggen.
5 - møbelspots
Det sidste mulighed for at få en reol med lys involverer møbelspots. Møbelspot fås i mange forskellige størrelser og er nok mest kendt for at sidde under fx køkkenskabe. Den helt store fordel ved disse møbelspots er, at de typisk leveres, så de kan bygges på møblet eller så de indbygges i møblet.
Det er lettest at bygge møbelspottet på et møbelt. Her bliver lampen blot skruet op i selve hylden. Vil du i stedet have indbyggede spots i din reol, som er lidt mere diskrete, kræver det lidt mere. Her skal du alliere dig med en tømrer eller anden person, som har god erfaring med indfræsning i hylder, som kan klare opgaven. Efter der er lavet plads til spottet, monteres lampen på samme måde som en lampe, der blot skal bygges på.
Derfor skal du vælge LED belysning
For alle 5 bud gælder, at LED belysning udsender meget lidt varme. Der er således ikke nogen former for brandfare i dine reoler eller skabe. Samtidig er LED lys både kompakte og små i størrelsen, hvorfor der er god mulighed for at indbygge denne type lys i dine reoler eller skabe.
Når du starter jagten på de rigtige produkter til projekt med lys til reoler eller skabe, skal du altid kigge på lyskvaliteten. Vi anbefaler, at du vælger 2700K med en farvegengivelse på 90Ra, da du med dette lys får et varmt og behageligt lys. Søger du et køligt udtryk til eksempelvis en skuffe, skal du i stedet vælge 4000K eller endda 5000K, hvor du får et blåligt lys.
Ønsker du yderligere vejledning indenfor reollys, er du altid velkommen til at kontakte os hos Lumega Home. Vi står altid til rådighed og vil guide dig til at vælge den helt rigtige belysning.
Bliv også klogere på belysning i: