10 gode elråd

Hos danske familier er udgifterne til daglige gøremål i boligen blevet mere end fordoblet indenfor den seneste tid. Det påvirker ikke alene pengepungen, men baner også vej for en adfærdsændring. Men er det nødvendigt at ændre ens liv radikalt, selvom energikrisen buldrer. Vi har forsøgt at samle nogle gode simple råd, som kan bane vejen for så få livsstilsændringer, som muligt. Ved at følge denne guide kan der spares flere tusinde kroner i strøm, som gavner pengepungen og ikke mindst miljøet.

Energikrisen

Tilbage i 1800-tallet var strøm anvendt til de tidlige forsøg. Her blev der gjort banebrydende opfindelser, som vi i dag har stor gavn af i hverdagen. I en moderne verden er der mange måder at producere strøm på. Kul er stadig den mest anvendte rundt omkring i verden, men vindenergi, turbiner, solceller og mange andre grønne alternativer, har længe været på markedet, som alternativer til den mere beskidte form for strøm produktion.

Vi lever i en verden, hvor forbruget har været støt stigende. Der er dog grænser for hvor meget energi, der kan brændes af. Af flere årsager baner det høje forbrug vejen for en energikrise. I 2022 mødte vi en energikrise, som direkte blev afspejlet i meget høje priser på strøm. Det var ikke nødvendigvis kun bragt i spil grundet højt forbrug, men med hjælp fra udfordringer på det logistiske og krigen i Ukraine, spillede det i en sammenhæng, som sjældent har været set før.

Strømbesparelser gavner miljø og pengepung

Når der spares på strømmen, kan det foregå på mange måder, men i store træk handler det om den tid el-apparater er tændt. Jo længere tid de er tændt desto højere, bliver elregningen. Omvendt kan el-apparater med stort forbrug bidrage til en endnu højere elregning. Hvad end der er tale om, vil det med 10 gode el-spareråd kunne hjælpe en hel familie til at spare meget økonomisk og samtidig i relation til miljøet, sænke CO2 udledningen signifikant.

Hvad bruges strømmen på

De fleste husholdninger har et gennemsnitligt energiforbrug opdelt i nedenstående kategorier:

  • Køleskab og fryser
  • Vask og tørretumbler
  • Madlavning og el-apparater i køkkenet
  • Belysning
  • TV og underholdning
  • Opvarmning kun ved elvarme

Inden der skal ses på hvor vi kan spare på strømmen, vil det være en fordel at lokaliserer, hvor der anvendes strøm. Altså bundet op på ovenstående kategorier.

 

 

 

 

 

 

 

Guide til el-besparelser

Lokaliser elmåleren. Den sidder ude ved sikringsskabet. De gamle typer havde et hjul, som drejer rundt, hvor de nye er digitale. Målet er at få dette hjul til at løbe langsommere. Ved langsommere omdrejninger, vil der spares strøm.

  • At være opmærksom hvor, der anvendes strøm kan alene bidrage til 25 % el-besparelser. Det betyder ikke at adfærd skal ændres, men at der tænkes over, det gør punkterne herunder lette at efterkomme.
  • Den lette og simple måde til at hente de første 300-500 kr. om året er ved at slukke for el-apparater som står i standby. Selvom den røde lampe måske ikke synes af meget, så er det ikke kun dette røde lys, der bidrager til et forbrug. Standby forbruget kan være højt, så sluk for kontakten, som forsyner sådanne apparater, eller køb et tidsur, som aktiveres om natten. Således vil det ske automatisk. Alternativt kan der bruges el-spareskinner med en lysnede on/off knap
  • De store el-apparater bruger meget energi. Her er der selvfølgelig tale om tørretumbler, ovn, vaskemaskine, opvaskemaskine osv. Det er nærtliggende at vurderer vigtigheden i at anvende tørretumbler. I en børnefamilie kan det være svært at undgå, men så kan denne eventuelt sættes i gang om aftenen eller natten, hvor strømmen er meget billigere end ved eftermiddag/spisetid.
  • Den lette med fryseren er afrimning. Sker dette jævnligt kan der spares hele 20 % strøm i dette apparat alene.
  • Trenden og hyggen på terrassen, hvor el-varmere bruges. Sådan el-varmer bruger enormt meget strøm og er måske ikke nødvendigvis vigtigt. Her kan der anvendes gas i stedet eller den gamle version med et tæppe.
  • Belysning udgår oftest omkring 20 % af el-forbruget. Med moderne LED belysning gås der ikke på kompromis med lyskvalitet, men energiforbruget sænkes med typisk 60-70 % sat i forhold til halogenpærer, glødepærer eller sparepærer. Udover dette kan stearinlys være meget hyggeligt i kombination med en dæmpet kunstig belysning. Der findes mange muligheder for denne lette udskiftning og Lumega BHome vil komme med råd i et andet oplæg.
  • Arbejdspladsen i hjemmet bør ikke være i en kælder. Det er der flere grunde til, men forholder vi os til strømbesparelser handler det om dagslysindfald. Jo mere dagslys desto mindre kunstig belysning skal der bruges. Hjemme arbejdspladsen kan således være med til at øge energiforbruget ekstrem meget, hvis der er lys tændt i 8-12 timer dagligt. Brug dagslyset og se strømbesparelsen efter bare en måned.
  • Hvidevare er med til at øge strømforbruget. De kører konstant. Køle og fryseskab. De gamle hvidevarer kan bruge mere end 50 % mere strøm end de nye typer. Derfor vil tilbagebetalingen på et nyt skab være indenfor 2-3 år.
  • El-sparepumper og andre pumper til varme og andet kan med fordel udskiftes til mere energieffektive løsninger. Her kan der også hentes tilskud, som hjælper til en lavere investering. Sådanne løsninger kan være noget mere omfattende og kræver som oftest en VVS’er, men når det er sagt kan tilbagebetalingstiden være under 5 år.
  • Sidste men ikke uvæsentligt råd er at undersøge el-aftalen. Der findes mange alternativer til hvor strømmen kommer fra. Der er elselskaber, som tager sig godt betalt. Kigges der lidt mere ind i aftalen og hvad, der betales for strømmen, vil en økonomisk gevinst på nogle hundrede eller tusinder være realistisk at indhente.

Strømbesparelser uden at nøjes

Børnefamilier har en hverdag, som skal fungere. Det er ikke altid let. Følg de 10 råd så godt som muligt og en væsentlig reduktion vil kunne finde sted. Det vil være de lette frugter at plukke. Med en mere systematisk tilgang til strømbesparelser kan de indhentes uden at gå på kompromis med komfort eller hyggen.

← Ældre opslag Nyere opslag →